
Besparelser har mange navne: strukturændringer og skolelukninger er to af dem. Hvis man pynter dem med flotte intentioner og kalder dem nytænkning og fremtidssikring – vupti, så kan et samlet byråd stemme for. Selv S og SF, som ellers burde have helt andre vinkler på de seneste ti års udsultning af de kommunale kasser.
Hør lige her: de smukke tanker og målsætninger kan jo hæftes på alle ordninger, også den nuværende skoleordning. Så længe der ikke er dokumentation for, at mål og middel hænger sammen, er det jo bluf, luftkasteller, tomme ord.
Det er interessant at følge skolestruktur-debatten. Som politikker, men så sandelig også som uddannet lærer. Især er det interessant, hvordan man fra byrådets side forsøger at indtænke inklusionsbegrebet ved fx at sprede de to-sprogede. Men hvad er formålet helt præcist med at sprede de to-sprogede? Og ved at gøre det til et problem at de to-sprogede går (især) på de to skoler Købmagergade skole og Alléskolen (som nu) marginaliserer man så i virkeligheden ikke mere end man inkluderer?
Har du lyst til at arbejde med et konkret emne. I januar opartes et arbejdsudvalg, som vil arbejde med tanker, ideer og konkrete løsningsmodeller vedr. en etablering af en letbane i Trekantsområdet.
Lyder det som noget du kunne tænke dig at deltage i, kan du maile til Christina Nissen, chrislin[snabel-a]sol.dk. Første møde midten af januar (dato kommer efter nytår) og kommer formentlig til at foregå i Vejle, som er mest centralt for trekantsområdets afdelinger (Middelfart, Vejle, Kolding, Fredericia og Billund).
Chr. Rabjerg Madsen (folketingskandidat for A.), Ida Damborg (MF for SF) og Henning Hyllested (MF for Ø)
lægger op til debat om finansloven.
Mandag den 14. nov. kl. 19.00 i FOA, Agtrupvej 84-86, Kolding.
Mødet er åbent for alle.
Repræsentanter for alle fagforeninger i Kolding er inviteret til at komme med deres ønsker til finansloven.
Arr.: Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten
Se Enhedslistens officielle valgvideo:
http://www.youtube.com/watch?v=_6b29jsmTPE&feature=player_embedded
Christina Nissen, 29 år stiller op til folketinget for Enhedslisten Fredericia.
Christina er uddannet folkeskolelærer og har været aktiv i politik siden hun var 15 år, de sidste 2 år i Enhedslisten. Med sin kat bor hun på havneområdet indenfor voldene.
"Oprindeligt kommer jeg fra Billund. Senere læste jeg i Ribe og er nu landet i Fredericia. Jeg føler mig meget hjemme i byen, jeg synes den har det som jeg har brug for i min hverdag. Derudover er tonen oftest god i Fredericia og der er mere frihed til at være sig selv end ovre på vestkysten."