Marc Hast Knudsen

Marc Hast Knudsen er 38 år og kandidat nr. 6 på listen:

Jeg er uddannet Skov- og Naturtekniker med speciale i naturpleje. Jeg arbejder ved Naturstyrelsen, hvor jeg vedligeholder skov- og naturområder i trekantområdet.

I mit tidligere job var jeg – ud over skovarbejder – fællestillidsrepræsentant for 3F´erne ved Banedanmark.

Jeg har været politisk aktiv siden min ungdom, hvor jeg var med til at starte Ungdommen Hus. Her fik jeg venskaber for livet og lærte meget om alt det vi kan, når vi gør det sammen.

Særligt antiracistisk arbejde fangede mig dengang og jeg var aktiv i flere ungdomsorganisationer i en årrække indtil jeg blev far.

De sidst mange år har jeg hovedsageligt interesseret mig for faglige konflikter og udliciteringer. Jeg har på første hånd oplevet hvor meget faglighed, viden, arbejdsglæde og loyalitet der ryger, når områder udliciteres – og hvor ringe en økonomisk gevinst der er i den sidste ende.

Miljø-, natur- og klimapolitik har altid betydet meget for mig og jeg bryder mig ikke om brug-og-smid-væk-kulturen. Jeg finder i stedet stor glæde i at restaurere gammelt og solidt værktøj, finde mad i naturen og bygge fuglekasser til haven sammen med mine børn.

Jeg tager gerne Christiania-cyklen eller skateboardet, når jeg skal rundt i Fredericia. Ellers kan man spotte mig på sheltertur i skoven, til koncert med konen eller ved stranden med hund og børn…