Beskæftigelse

Ret til meningsfuldt arbejde

Kommunens beskæftigelsespolitiske indsats skal tage udgangspunkt i borgeren før systemet, dvs. i den enkelte borgers ønsker og forudsætninger og i det lokale arbejdsmarkeds behov. Indsatsen må ikke baseres på økonomiske kalkuler om, hvordan kommunen kan spare mest muligt.

Målet for beskæftigelsesindsatsen er varig selvforsørgelse, og hvis dette ikke er muligt, skal borgerne sikres økonomisk tryghed og hjælp til at få et godt og værdigt liv, hvor arbejde kan være ét af flere tilbud.

Arbejdsløshed er en oplagt periode til at blive opkvalificeret inden for sit fag eller via et brancheskift, hvis borgeren ikke længere kan arbejde i sit hidtidige fag. Derfor skal så mange arbejdsløse som muligt tilbydes uddannelse og hensyn til refusionssystemet må ikke indgå i beslutninger om tilbud om uddannelse til arbejdsløse.

Tvangsaktiverings-ordninger hvor arbejdsløse misbruges, som nyttejobs og virksomhedspraktik uden formål eller mulighed for ansættelse efterfølgende, skal stoppes. I stedet skal der satses på et rummeligt arbejdsmarked, hvor alle ansættes med samme rettigheder.

Arbejdsløsheden skal nedbringes ved at udvide den offentlige service – det vil sige ved at skabe nye jobs. Så får vi en bedre kommunal service, de arbejdsløse kommer i arbejde og vi minimerer nedslidning og stress for de ansatte.

Vi vil sikre beskæftigelse til alle. Blandt andet er kommunal produktion en af vejene til at nedbringe arbejdsløsheden. Istandsættelse og klimarenovering af kommunens skoler og andre bygninger skaber også arbejdspladser, sparer penge på sigt og nedbringer kommunens CO2-aftryk. Der skal også være fokus på iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder, som en del af beskæftigelsespolitikken.

Enhedslisten foreslår:

  • Der skal etablere egentlig kommunal produktion af produkter, som kan sælges til Fredericia Kommune, andre offentlige instanser, virksomheder og private. Det kan eksempelvis være økologisk dyrkede grøntsager.
  • Uddannelse og opkvalificering skal være det naturlige redskab i indsatsen over for arbejdsløse og skal tage udgangspunkt i den arbejdsløses ønsker og kompetencer
  • Øget brug af jobrotation, så nuværende medarbejdere opkvalificeres, og ledige får arbejdserfaring
  • Sociale klausuler, der forpligter entreprenørerne til at ansætte praktikanter/lærlinge og til at overholde overenskomsterne, skal fastholdes og der skal gøres en større indsats for at kontrollere om de overholdes eksempelvis gennem større samarbejde med fagbevægelsen
  • Alle, som er omfattet af kravet om 225 timers arbejde, for at modtage kontanthjælp, skal sikres et reelt tilbud om arbejde minimum dette antal timer
  • Nyttejob skal erstattes af muligheden for at deltage i nyttige aktiviteter i civilsamfundet. Begrænsninger i arbejdsløses mulighed for at deltage i frivilligt arbejde skal fjernes
  • Arbejdsgivere, der misbruger virksomhedspraktik-ordningen; eksempelvis ved at ansætte under 30% af de praktikanter de har haft i virksomhedspraktik, skal ikke kunne få flere arbejdsløse i aktivering
  • Flere fremskudte medarbejdere til områder i kommunen med høj arbejdsløshed

 

Ingen skal komme i klemme i jobcenteret

Ledighed fører ofte til fattigdom. Med kontanthjælpsloftet og 225-timers kravet har mange borgere fået beskåret deres kontanthjælp eller helt mistet den. Borgere, der har ”formue” på 10.000 kr. og derover, eller hvis ægtefælle tjener ”for meget”, kan ikke få kontanthjælp, men forventes at leve af sin formue eller blive forsørget af sin ægtefælle. Det rammer ikke kun den enkelte borger, men også familien og især børnene. Det har store negative konsekvenser på både kort og langt sigt.

Mange borgere undlader at klage til jobcentret over en afgørelse, selvom de måske har god grund til det. Dels fordi de har problemer med at formulere klagen, dels fordi de ikke tror, det nytter, fordi systemet er stærkere end dem. Samtidig er der dele af beskæftigelsesindsatsen, man ifølge loven ikke kan klage over, ligesom en klage ikke vil have en opsættende virkning, mens klagen behandles. I Enhedslisten ønsker vi en praksis i Fredericia, hvor borgerne kan klage over alle elementer i beskæftigelsesindsatsen – uanset hvad der står i loven.

Kontrol og overvågning af borgerne er et gennemgående element i beskæftigelsespolitikken. Lovgivningen er gennemsyret af manglende tillid til, at borgerne gør, hvad de kan for at få arbejde eller blive raske. Den tilgang skal vendes rundt. Tillid skal præge forløbene og borgerens egne ønsker og vurdering af situationen skal veje tungt i kommunens afgørelser.

Kommunen skal administrere reglerne i forhold til sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, kontanthjælp og pension, så gunstigt over for borgerne, som lovgivningen giver mulighed for.

Reglerne er svært gennemskuelige for ikke-jurister, og det betyder, at mange borgere rammes af sanktioner, uden helt at forstå hvorfor. Sanktionsreglerne er også så svære at forstå, at den enkelte sagsbehandler kan have svært ved helt at gennemskue dem. Det fremgår bl.a. af en undersøgelse fra Ankestyrelsen, der viser, at der er fejl i ca. halvdelen af de sager, borgerne klager over. Det skal gøres meget bedre!

De ansatte på området skal heller ikke i klemme! Jo flere borgere, en sagsbehandler skal betjene, jo sværere bliver det at give en kvalificeret service. Derfor skal sagsstammerne mindskes og medarbejderne skal have gode muligheder for opkvalificering og kompetenceudvikling.

Enhedslisten foreslår:

  • Borgerne skal vejledes med henblik på at forebygge, at de får sanktioner
  • Alle sager for mennesker, der har været på kontanthjælp i mere end 3 år gennemgås, for at finde ud af, om de enten skal på en anden ydelse, eller hvad man ellers kan gøre for at hjælpe disse mennesker ud af kontanthjælpssystemet
  • Alle borgere, som rammes af kontanthjælpsloft eller kravet om 225 timers arbejde, skal have vurderet, om de ikke reelt hører hjemme på en anden ydelse
  • Borgerne skal have let og synlig adgang til hjælp til alt det, de skal registrere og forholde sig til på Jobnet
  • Alle borgere, der har behov for det, skal gøres skriftligt opmærksom på muligheden for professionel hjælp hos borgervejlederen, til at sende en velformuleret klage til jobcentret, samt anke, hvis jobcentret afviser klagen
  • Der skal nedsættes borgergrupper, uden politikere, der løbende inddrages i udviklingen af jobcenterets tilbud og praksis
  • Kommunen skal offentliggøre sine frister for sagsbehandlingen for forskellige typer afgørelser
  • Sagsstammerne for sagsbehandlerne skal følge anbefalingerne fra Dansk Socialrådgiverforening

 

Syge skal ud af jobcenteret

Mennesker, der er syge, har brug for tid, ro, omsorg, rehabilitering og høj sundhedsfaglighed – alt andet end det, jobcentrene er skabt til at tilbyde. Kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse – ikke et sted man hænger fast i årevis. Syge hører kort sagt ikke til på jobcenteret eller i kontanthjælpssystemet.

Det er en stressfaktor og en stor belastning at være uden for arbejdsmarkedet. Er man samtidig ramt af sygdom eller andre belastninger ud over ledighed, kan de mange krav fra jobcenteret koste den smule overskud man har – og ofte mere end det. Derfor skal jobcenteret fremover være langt mere rummeligt og tilbyde langt mere støtte end nu.

Men kan gå fra ”alt til intet” på 22 uger. En del syge borgere ender i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse, der ligger på niveau med kontanthjælpen, fordi man kun kan være på sygedagpenge i 22 uger. Det er ofte alt for kort tid til, at sundhedssystemet og jobcenteret kan nå at få afklaret den sygemeldtes situation tilstrækkeligt (med henblik på eventuel forlængelse) eller til at den syge når at blive rask.

I Enhedslisten mener vi, at modtagere af sygedagpenge skal have afklaret deres sager i god tid før de 22 uger. Hvis det ikke kan nås, skal kommunen anvende den forlængelsesmulighed, der går på, at der fortsat er behov for at afklare arbejdsevnen.

Ressourceforløb er i udgangspunktet et godt redskab, men ressourceforløbsydelsen er alt for lav og forløbene bliver ofte en fattigdomsskabende parkering af meget syge mennesker med et lavt funktionsniveau, før de evt. vurderes at opfylde betingelserne for at få førtidspension. Ressourceforløb skal kun bruges, når der et reelt udviklingsperspektiv for borgeren.

Uddannelsesrevalidering er et af de mest effektive redskaber til at sikre borgere, der grundet fysiske eller psykiske udfordringer, er nødt til at skifte fagområde.

Enhedslisten foreslår:

  • Syge borgere skal modtage sygedagpenge så længe, det er nødvendigt for den enkelte og kommunen skal udnytte forlængelsesmulighederne så bredt, som loven tillader
  • Borgerne skal inddrages i udviklingen af ressourceforløbet og skal kunne godkende forløbet
  • Et ressourceforløb må i udgangspunktet maksimalt vare to år i Fredericia Kommune
  • Hvis kommunen, efter en borger har været to år i systemet, ikke har kunnet udvikle borgerens arbejdsevne, skal borgeren have ret til at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension
  • Flere borgere skal tilbydes uddannelsesrevalidering målrettet nye fagområder, hvor det kan forventes, at borgeren vil kunne forsørge sig selv på ordinære vilkår
  • Borgere, der ikke kan arbejde mere end syv timer om ugen, skal selv kunne vælge, om de vil på førtidspension eller i fleksjob
  • Borgere med en stationær sygdom behøver ikke først deltage i et ressourceforløb, men kan vælge at ansøge direkte om et fleksjob eller en førtidspension
  • Kun hvis borgeren ønsker det, må kommunen indstille til fleksjob på under fem timer om ugen
  • Lægeerklæringer fra borgernes egen læge og speciallæge må ikke tilsidesættes i vurderingen af arbejdsevnen

 

Plads til flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet

Indvandrere og flygtninge er overrepræsenterede blandt de fleste grupper i jobcentret. Men ellers er de mindst lige så mangfoldige som indfødte danskere.

Nogle borgere, med anden etnisk baggrund end dansk, har svært ved at tale, læse og skrive dansk og derfor sværere ved at tage uddannelse eller få et fast job. Andre er traumatiserede af hændelser i deres krigsramte hjemland og på flugten til Danmark og dermed reelt ikke i stand til at påtage sig et arbejde. Men nogle har gode uddannelser fra deres hjemlande, der med fordel kan bruges på det danske arbejdsmarked.

Indvandrere og flygtninge arbejder ofte i ufaglærte job, hvor løn- og arbejdsforhold er dårligere end for andre borgere. Og særligt flygtninge er på en meget lav ydelse, som betyder, at mange også bor i dårlige og midlertidige boliger. Det har store konsekvenser – særligt for børnene.

Vi tror på, at de nye danskere ønsker at være en del af samfundet. At de ønsker arbejde, uddannelse og tryghed, men står over for store problemer. For det danske samfund har en tendens til at vende dem ryggen. De skal ofte sende langt flere ansøgninger før de får et job, end andre, uanset hvor velkvalificerede de er og medierne stempler dem som gruppe på grund af enkeltstående kriminelle. Og kravene øges – til påklædning, opførsel, religion – så der ikke længere er tale om integration, men om assimilation.

I Enhedslisten Fredericia mener vi at arbejdsmarked bør kunne rumme alle mennesker – uanset etnisk baggrund.

De offentlige arbejdspladser bør gå forrest i kampen mod stigmatisering og diskrimination.

Enhedslisten foreslår:

  • Arbejdspladser i Fredericia kommune – offentlige som private – skal opfordres til at formulere en strategi og diskurs om mangfoldighed – både hvad angår etnicitet, køn, handicappede m.v.
  • Sprogundervisningen skal sikre, at flygtninge og indvandrere får mulighed for at indgå i hele samfundslivet – ikke kun arbejdslivet
  • I forbindelse med praktik skal flygtninge sikres kontakt med mennesker, der snakker dansk i hverdagen og have tilknyttet en mentor på arbejdspladsen
  • Alle på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, på sprogskoler mv. skal have ret til ferie på samme vilkår som alle andre
  • Indvandrere og flygtninge skal tilbydes forløb med en kombination af danskundervisning og faglig opkvalificering i form af kurser og arbejdsaktivering