Henning Hartmeyer

Henning Hartmeyer er 70 år og kandidat nr. 7 på listen

Jeg er folkepensionist, men har et langt arbejdsliv bag mig. Jeg har flere forskellige uddannelser, – Maskinarbejder, – Socialpædagog, – tillært svejser og Vindmølleteknikker.

Jeg arbejdede med unge med forskellige psykosociale problemer i ca 20 år. Derefter søgte jeg tilbage til det sorte fag, og arbejdede en del år, med indretnings arbejde på Krydstogts skibe.

Jeg sluttede mit arbejdsliv med at bygge og montere vindmøller. I forbindelse med krydstogts- og vindmøllearbejdet, foregik arbejdet i forskellige lande, hvilket har givet mig en god indsigt i andre kulturer, og deres forskellige arbejdsforhold.

Jeg har fra mine unge dage været politisk aktiv på venstrefløjen, og har haft flere faglige tillidsposter også. Jeg var nogle år formand for Socialpædagogerne i Nordjylland.

I dag bor jeg i Korskærparken og deltager i det frivillige arbejde, der foregår her i parken. Jeg er interesseret i det boligsociale arbejde, og i den integration der laves- på trods af mange politikeres forsøg på ødelægge vores muligheder.

Mine mærkesager er bedre forhold for børn og unge, – bedre forhold for vore medborgere med anden etnisk baggrund og boliglovgivning. Eksempelvis skal den såkaldte ghettolov kyles langt væk!

Jeg bor alene, har to voksne børn, 4 dejlige børnebørn, og en mere på vej.