Læserbrev af kasserer Andreas Tobiassen
Efter nyheden om Rasmus Paludans mulighed for at stille op til Folketinget, har vi tænkt meget i Enhedslisten. Hvordan kom det hertil? Hvordan fik en mobbende apartheidforkæmper underskrifter nok, så han kunne stille op til Folketinget? Vi er kommet til den konklusion, at det er et samsurium af ubehageligheder, der har gjort det. Hans grove udnyttelse af børns fascination af det aparte, de teatralske elementer, vi også kan genkende fra de første naziscener i 30erne og ikke mindst den ekstreme fokus, der har været på islam og muslimer i mainstream politik og medier. Vi frygter, at vi kan se tilbage om mange år, og vurdere dette som dansk politiks ground zero. Vores point of no return, hvor Paludan var patient zero – begyndelsen på epidemien.
Rasmus Paludan vil uden tvivl presse Nye Borgerlige, og det kan desværre ende med en lavine af højredrejning, som kan sprede sig over midten og give forskydninger helt ind i nogle af de såkaldt røde partier. Socialdemokraternes omfavnelse af Dansk Folkepartis nationalisme og islamofobi er kendt af alle, og man kan frygte, at de vil forsøge at overbyde højrefløjens fremmedhad, for at fastholde de vælgere, de har taget fra Dansk Folkeparti, nu hvor muligheden for et atomkapløb af had står for døren. Man har allerede vedtaget burkalov, ghettolov, dobbelt strafzone og det afskyelige paradigmeskifte, hvor fokus nu ikke er på integration men på hjemsendelser.
Derfor er vores opfordring nu klar til alle kandidater, som anser sig selv for at være tilhængere af menneskerettigheder, humanisme og anstændighed. Nu er nok nok!
Kære socialdemokrater og SF’ere: Lad os sige fra – nu! I Enhedslisten vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe dette uvæsen, som har banet vejen for en leder, som taler om borgerkrig, blodets bånd og at “fjendernes blod vil ende i kloaken”, men vi har brug for jeres hjælp! Lad højrefløjen om at fortsætte denne racistiske oprustning, og lad os vise alle, der bor i dette land, at der er et alternativ til had og hetz. Lad os vise dem, at vi er bedre end det, og at vi kan samle landet i stedet for at dele det, så vi kan diskutere det, som for alvor er vigtigt – miljø, klima og ulighed. Det er, hvad lederskab er, og det er nødvendigt nu! Mere end noget andet!
