I Enhedslisten er der blevet samarbejdet på tværs gennem noget tid og nu er lovforslaget klar!
Lovforslaget lyder således:
1.januar 2019 indføres et forbud mod trawlfiskeri (herunder pelagisk trawl) og et forbud mod muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt (i minimum det område, der er udlagt til Naturpark Lillebælt) for at fremme muligheder for skånsomt fiskeri og styrke naturen og de rekreative muligheder i området.
Trawlforbud i Lillebælt er en mulighed for fiskerierhvervet
Trawlfiskeri og muslingefiskeri med skrabende redskaber har en betydelig negativ effekt både på fiskebestandene i Lillebælt og på havbundens natur (inklusive fisks levesteder). Der er derfor et stort potentiale for fiskerierhvervet i at forbyde trawl og muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt.
Miljøforholdene i Lillebælt er meget specielle og minder om Øresund, hvor der har været trawlforbud i 80 år, hvilket har været medvirkende til, at Øresunds høje biodiversitet er blevet bevaret og har medvirket til at sikre, at fiskebestandene i Øresund er sunde (bl.a. er det det eneste sted i Østersøen, at bestanden af østersøtorsk er sund). Trawlforbud i Øresund har desuden helt unikt medvirket til at sikre et levende, rentabelt og skånsomt fiskeri i sundet, da fiskeri med både pelagisk og bundslæbende trawl normalt hindrer fiskerimuligheder med passive redskaber inden for de samme områder.
Øresund er kendt i hele Europa som et sted, hvor erhvervsfiskeri og natur sameksisterer på allerbedste vis, og her har forbuddet mod trawlfiskeri spillet en væsentlig rolle.
Enhedslisten ønsker at implementere den samme model i Lillebælt. Et trawlforbud i Lillebælt vil således kunne være en gevinst både for det skånsomme fiskeri med passive redskaber, for havbundens natur og fiskenes levesteder og for fiskebestandene generelt i Lillebælt.
Det danske kystfiskeri er i dag blot en skygge af sig selv. Tidligere kunne man finde en kutter på enhver havn. I dag er fiskeriet koncentreret på få store fartøjer i nogle få havne, og mange fiskerihavne er i dag lukket. Det betyder tab af arbejdspladser og turisme i havnene, tab af lokalt, skånsomt fiskeri og tab af danskernes mulighed for direkte at købe friskfanget fisk af høj kvalitet. Dette er også tilfældet i havnene omkring Lillebælt.
Indføres der forbud mod trawlfiskeri (inkl. pelagisk trawl) og forbud mod muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt, vil det være en mulighed for, at fiskebestandene i området bliver styrket, og en mulighed for, at det skånsomme kystfiskeri i højere grad kan etablere sig. Det skånsomme kystfiskeri kan være med til at sikre flere arbejdspladser både til vands og på land, eftersom denne form for fiskeri giver flere arbejdspladser for den samme mængde fisk.
En afledt effekt af en vækst i det skånsomme fiskeri vil være, at afviklingen af de mindre havne stopper, og at det skånsomme kystfiskeri bruges som motor for udvikling i landområderne.
Havnaturen i Lillebælt er helt unik
En stor del af Lillebælt er med god grund udpeget som internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000-område Lillebælt, jf. Naturstyrelsens Natura 2000 basisanalyse 2016-2021, december 2013) med naturtyper tilknyttet havet og kysterne som lavvandede bugter, rev m.v.
Havområdet i Lillebælt indeholder lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med den stærkeste strøm i de danske farvande. Det udsætter kysterne for erosion, hvilket skaber helt særlige naturmæssige forhold med bl.a. sjælden, værdifuld flora.
Strømmen holder ligeledes store dele af bunden fri for løst materiale, hvilket giver en hård havbund. Det skaber sammen med store vanddybder på op til 80 m unikke betingelser for fauna og flora, som ikke findes andre steder i de indre danske farvande.
Herudover skaber Lillebælt rammerne for verdens tætteste bestand af marsvin, og det er et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder.
Trawlforbud vil understøtte skånsomt fiskeri og natur i Naturpark Lillebælt
Friluftsrådet har i 2017 givet godkendelsen til, at Naturpark Lillebælt optages som egentlig naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker. Forud for godkendelsen har området været pilotprojekt i 4 år, hvor de tre kommuner omkring Lillebælt (Fredericia, Kolding og Middelfart) har arbejdet sammen om en række tiltag som f.eks. sten- og dykkerrev. Naturpark Lillebælt bliver med godkendelsen Danmarks største naturpark.
Formålet med naturparken er at styrke og værne om områdets storslåede natur og bidrage til, at lokalbefolkningen og områdets gæster får glæde af naturen omkring bæltet. Samtidig vil Friluftsrådet støtte Naturpark Lillebælt med 1,1 mio. kr. til at etablere støttepunkter for friluftsliv og naturformidling. Naturparken bygger på frivillighed, og der gælder samme lovgivning og regler inden for som uden for en naturpark.
Et trawlforbud og forbud mod muslingefiskeri med skrabende redskaber vil derfor understøtte det arbejde, der allerede foreligger hos de tre kommuner omkring Naturpark Lillebælt, hvor alle tre kommuner er enige om, at de vil gøre en ekstra indsat for naturen og for det skånsomme fiskeri.
