Læserbrev: Vi mangler den sociale indsats

Af Kirsten Cordtz, regionsrådskandidat og Jan Filbært, folketingskandidat
For nyligt blev Fredericia kommunes beskæftigelsesindsats af Beskæftigelsesministeriet vurderet og herefter sammenlignet med de andre kommuner i landet. Fredericia blev rangeret som nummer 94 ud af 98 kommuner.
Vi er, ligesom udvalgsformand Peder Tind, også utroligt ærgerlige over bundplaceringen til Fredericia kommunes jobcenter igen.
Vi er enige i, at der er blevet iværksat mange nyttige tiltag. Af positive tiltag kan der bl.a. nævnes et fokus på kulturen og ikke mindst tonen, man blev mødt med på Jobcentret. Den er forbedret. Ligesom mødet med det rehabiliterende team er saglig og professionelt. Derudover ser det ud til, at den fremskudte indsats virker, og det finder vi meget positivt.
Der, hvor vi kan savne udvikling, er når et menneske født med handicap, på sin 18 års fødselsdag kan opleve et langvarigt afklaringsforløb. Her savner vi simpelthen noget tværfaglig ekspertise og ikke mindst at indsatsen påbegyndes meget tidligere. Det er beskæmmende, at en glædelig begivenhed, som en 18 års fødselsdag, desværre ofte medfører uvished og utryghed i gave til fødselsdagsbarnet, fordi denne er født med et handicap. Det kan ikke komme bag på sagsbehandlerne, at personen pludselig bliver myndig. I Enhedslisten efterspørger vi, at man er meget bedre forberedt på dette.
Samtidig skal vi huske, at de mange syge og handicappede, der er placeret på kontanthjælp eller ressourceforløb i årevis påvirker statistikker til det negative resultat.
Disse kunne med fordel placeres på rette ydelse; revalidering, fleksjob eller førtidspension.
Vi kan klart bakke op om Peder Tinds egne ord: ”Enhver borger skal mødes i den drøm de har om at bidrage”, men det vil kræve en forbedret tværfaglig indsat, hvis det skal udmøntes til virkeligheden og ikke bare være ord i avisen.
Det hedder social – og beskæftigelsespolitik, men lige nu oplever vi desværre, at der kun er fokus på beskæftigelsesdelen. Den sociale indsats er stort set er fraværende. Det er trist, da vi skal huske på at det ikke kun rammer det implicerede individ. Det rammer hele familien!