Fredericia har fået LGBTQ+ netværk

På kvindernes Internationale Kampdag var der både debat, oplæg, hygge, mad og flere overraskelser til arrangementet på Ungdommens Hus.

Arrangørerne havde fået travlt, da hovedtaleren måtte melde afbud pga. sygdom. Heldigvis lykkedes det hurtigt at få et andet spændende oplæg på plads.

Der var vegetariske syriske lækkerier og bløde stole til de fremmødte. Stemningen var fra starten afslappet og uformel.

Lise og Ann fortalte om deres tur til Istanbul, hvor de stiftede bekendtskab med bevægelsen Conscience Movement. Bevægelsen var 8. marts på gaden i 110 lande – også i Syrien, hvor bomberne faldt imens.

Foto: Conscience Movement

I Syrien er omkring 7000 kvinder og deres børn fængslet, for at lægge pres på deres mænd, Lise og Ann fortalte om hvordan regimet bruger eksempelvis voldtægter (foran ægtefæller), for at få mænd til at tilstå forbrydelser de ikke har begået.

Bevægelsen kræver, at voldtægt ikke bruges som krigsvåben. At den brutale tortur mod kvinder stopper. At alle de uskyldige kvinder og børn løslades fra de syriske fængsler.

Efter dette oplæg blev der taget et billede af en symbolsk solidaritetserklæring til bevægelsen og herefter gik debatten.

Der blev sat en video på, fra Mino Danmark, som fungerede som en fin overgang til næste emne. Videoen var et udklip fra Mino Danmarks 8. marts arrangement i 2018. Du kan se videoen her. 

Herfra kredsede debatten om især homoseksualitet og samfundets forventninger til hhv. mænd og kvinder.

Der blev serveret forskellige kager og chokolade imens debatten blev drejet over på et af de på forhånd annoncerede emner: Opstart af et lokalt LGBTQ+ netværk.

Der blev læst en støtteerklæring op:

” Det lyder som et virkeligt spændende arrangement i afholder i Fredericia den 8. marts, desværre kan vi ikke deltage da vi skal tale ved et event på Fanø, men
vi vil rigtigt gerne deltage i et lokalt LGBTI arbejde, forudsat at man er åben for at inkludere interkøn.

Vi repræsenterer foreningen Intersex Danmark som er hjemmehørende i
Kolding, og vi er som sagt meget intetesserede i at deltage i noget arbejde
fremadrettet, hvis det kunne have jeres interesse.”

Fire af de fremmødte meldte sig til at stå for at hjælpe netværket i gang.

Som opstartsgave donere Enhedslisten Fredericia 1.000 kr. til netværket. Vi ønsker dem al mulig held og lykke.

Tak til alle fremmødte for en hyggelig aften.