Enhedslisten fremlægger sit valgkampsregnskab

Enhedslisten går ind for åbenhed omkring, hvem der finansierer partierne og kandidaternes valgkampe. Det er naturligvis helt legitimt, at få støtte til sin valgkamp og at støtte partier og kandidater. Vi mener imidlertid, at vælgerne har krav på at vide, hvem de økonomiske bagmænd er bag partierne og kandidaterne.

Derfor offentliggør vi nu – inden valget – de indtægter, som har finansieret vores valgkamp og viser hvordan vi har brugt pengene. Vi opfordrer alle andre partier og kandidater til at gøre det samme.

Som det fremgår er det især partiskatten fra Cecilie Roed Schultz, som finansierer valgkampen. Den flotte støtte fra LO valgte vi at bruge på en biografreklame, som ikke promoverede de lokale kandidater, men som hyldede velfærdens helte – altså alle de mennesker, som knokler i kommunen.

Vores budget viser, at man kan komme meget langt ved at løfte opgaven i fællesskab og det er vi meget stolte over.

Indtægter
Partiskat reserveret til valgkamp 18.000 kr.
Partistøtte fra Fredericia Kommune 8.183 kr.
Støtte fra LO 12.500 kr.
I alt 38.683 kr.
Udgifter
Biografreklame 12.000 kr.
Annoncering på internettet 3.500 kr.
Annoncering i aviser 2.500 kr.
Portrætfotos 1625 kr.
Foldere 8678 kr.
Plakater 5500 kr.
Diverse aktiviteter på gaden og internt 2500 kr.
Merchandise 1.000 kr.
2 x Operation Dagsværk bidrag (for hjælp til husstandsomdeling) 700 kr.
I alt 38.003 kr.
Overskud til eventuel fejring af valgresultat 680 kr.