Enhedslisten inviterede søndag aften d. 8. marts til Kvindernes Internationale Kampdag i Det Bruunske Pakhus.
Der var dækket op med kage med kvindekampstegn og rødternede duge på de små runde borde. Fra en scene midt i rummet, omgivet af de fremmødte mænd og kvinder, fortalte Kirstine Holst sin historie.
Der var stille i rummet. Nogle enkelte udstødte chokerede suk og de fleste gjorde store øjne, imens Kirstine gennemgik den aften for to et halvt år siden, hvor hun blev voldtaget. Hun fortalte om mødet med et retssystem, som på ingen måde virkede gearet til at håndtere voldsforbrydelser af denne karakter. Svigt efter svigt. Fejl efter fejl. Nøgternt, præcist og afklaret afdækkede hun sin sag. En sag der nu måske ender ved menneskerettighedsdomstolen, men som i det danske retsvæsen er afsluttet – og hendes overgrebsmand er frifundet.
Efter tre intense kvarter gik Enhedslistens byrådsmedlem og aftenens arrangør Cecilie Roed Schultz på scenen. Hun havde annonceret en overraskelse midt i programmet – og Kirstine Holst fik ikke lov til at forlade scenen endnu.
På vegne af de mange kvinder, som udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg (65 om dagen i Danmark alene, ifølge de nyeste tal) takkede Cecilie Kirstine for at stå frem. Med en voldtægt følger ofte skyldfølelse, victimblaming og skam. Mange fortæller aldrig hvad de har været udsat for. Kirstine har med sin åbenhed og ærlighed givet titusindvis af kvinder en stemme. Samtidig har hun ikke kun kæmpet for sig selv – hun har kæmpet for fremtiden, for systemforandring, samtykkelovgivning og ændret praksis hos politi, anklagere, forsvarere og dommere. Og meget af dette ser nu ud til at blive virkelighed.
Derfor har Enhedslisten Fredericia valgt at donere symbolske 1.000 kr. til Kirstine Holst, til udgifter forbundet med at få hendes sag taget op ved menneskerettig-hedsdomstolen og samarbejdet med Amnesty International om samtykkelovgivning.
Der var tårer i øjenkrogene og klapsalver, da der blev annonceret en kort pause, hvor Cecilie opfordrede folk der var blevet ”trigget” af Kirstines fortælling, til at få lidt luft og række ud og tale med nogen om det fortællingen havde startet af følelser.
Efter pausen var stemning mindre intens. Rummet føltes trygt – også fordi alle havde udvist enorm respekt og ydmyghed over for Kirstine Holsts fortælling.
Enhedslistens folketingsspidskandidat i Sydjylland Rasmus Vestergaard Madsen satte sig nu op på scenen ved siden af Kirstine Holst. Rasmus Vestergaard Madsen sad i Folketinget som ligestillingsordfører, da Enhedslisten sidst fik behandlet forslag om en samtykkelov. Dengang var flertallet et andet end i dag, hvor Regeringen har en aftale med Enhedslisten, SF og Radikale Venstre om en samtykkelovgivning. Noget også Kirstine Holsts eget parti, De Konservative, støtter. Så nu ser det endelig ud til at kunne lykkes.
Nu var der mulighed for spørgsmål og kommentarer fra salen og samtykkelovgivningen skulle i fokus. Spørgsmålene omhandlede dog mange nuancer inden for emnet voldtægt og samtykke. Måske fordi der allerede var det så personlige erfaringer, fortsatte anden halvdel af arrangementet med samme fordomsfrie og trygge stemning.
Der blev delt erfaringer om både det at være nervøs for, om man havde overskredet nogens grænser og det at være anklaget for voldtægt. Alle spørgsmål blev mødt med anerkendelse og respekt fra de to på scenen.
”Det var et meget intimt selskab og det har givet mig lidt at tænke over – at der er brug for den slags – også for mænd, hvor de kan stille spørgsmål og udveksle erfaringer, som det skete i går”, fortæller Kirstine Holst dagen efter.
Til sidst måtte Cecilie Roed Schultz annoncere, at der ikke kunne komme flere på talerlisten. Klokken var lidt over 21 og arrangementet blev rundet af. Mange havde dog brug for at vende tanker og følelser over endnu en kop kaffe og lidt kage, så der gik en god rum tid, før de sidste deltagere forlod Pakhuset.
Cecilie Roed Schultz er stadig overvældet over søndagens arrangement: ”Jeg har sjældent oplevet et så trygt og fortroligt rum til et offentligt arrangement, fyldt med mennesker der ikke kendte hinanden. Det var både voldsomt, rørende og befriende at opleve. Jeg håber, at vores arrangement har inspireret flere til at åbne op og tale om de traumatiske oplevelser de bærer rundt på. Vi skal ikke være stille længere. Det er på tide, at samfundet tager det her alvorligt og at vi anerkender hvor omfattende og ødelæggende voldtægt er”.
