Enhedslisten afholdt pressemøde i Madsby Parken

Enhedslisten Fredericia afholdt fredag d. 13. oktober pressemøde i Madsby Parken.

Her fremlagde kandidaterne nogle af de vigtigste punkter fra det nyudformede valggrundlag, samt præsenterede 5 ud af de 6 kandidater for pressen. Der var også plads til spørgsmål om bl.a. finansiering af alle vores politiske ønsker.

Pressemødet sluttede med at de fremmødte kandidater underskrev en erklæring på, at man vil betale den af partiet udformede partiskat samt at man vil udtræde af de tillidshverv, man besidder i kraft af sit medlemskab af Enhedslisten, hvis man vælger at melde sig ud af partiet.

Med dette pressemøde har Enhedslisten Fredericia nu erklæret valgkampen for åben. Vi ser frem til en god og konstruktiv debat med vores nye valggrundlag og hjemmeside.

Man kan læse mere om indholdet på pressemødet på https://fredericiaavisen.dk/enhedslisten-praesenterede-kandidater-valgprogram-madpakkehus-3/